Svedskjolder og svineri

”Mængderne af madspild i Danmark er i bund og grund noget svineri” sådan svarede PlanMiljøs Mads Werge, da Politiken spurgte til Miljøstyrelsens nye opgørelser, der viser et årligt madspild på 814.000 tons i Danmark.


I dag udkom Miljøstyrelsens nye opgørelser af madaffald og madspild. PlanMiljø har været hovedforfatter til opgørelsen af detailhandlens madaffald og har bidraget til de første egentlige opgørelser af madaffald fra primærproduktionen og fødevareindustrien herhjemme. Mængderne er svimlende og nok til, at Fødevareminister Rasmus Prehn ”får svedskjolder på ryggen”. I PlanMiljø er vi glade for det store fokus, for kun ved at erkende problemernes omfang kan der gøres noget ved det.


Madspild har i mange år været et stort fokusområde i PlanMiljø, og hvis du vil vide mere, er du velkommen til at tage fat i Mads Werge. Efter sommerferien glæder vi os til at tage fat på vores nye projekt #Madsspildsjægerne 2.0, der skal reducere de 100.000 tons madaffald, der ender i detailhandlens skraldespande.


Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn