Søg

Praktikforløb i PlanMiljø

Brænder du for miljømæssig og social bæredygtighed? Har du lyst til at afprøve dine færdigheder og lære nyt i en innovativ og velanset konsulentvirksomhed? Så bliv en del af konsulentteamet hos PlanMiljø.


PlanMiljø søger praktikanter til andet halvår af 2021. Du skal som praktikant hjælpe os i arbejdet med at fremme bæredygtighed i både den offentlige og den private sektor. Du kommer til at arbejde med en lang række temaer inden for bæredygtighedsområdet og for nogle af de mest innovative og fremsynede aktører, når det handler om krydsfeltet mellem social og miljømæssig bæredygtighed, cirkulær økonomi, FN’s Verdensmål, reduktion af madspild, bæredygtige tekstiler og grønne forretningsstrategier.


PlanMiljø tilbyder

  • Indsigter og netværk inden for både social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed

  • Faglig udvikling i alle aspekter af konsulentlivet

  • En sjov og afvekslende arbejdsdag med spændende projekter og kunder

  • Mulighed for bruge alt det, du har lært, til at løse virkelige bæredygtighedsproblemer.

  • Søde kolleger med fagligheder fra miljøplanlægning, statskundskab, antropologi, kommunikation og forretningsudvikling


Dine arbejdsopgaver

  • Videnskortlægning, analyser og databehandling

  • Planlægning af seminarer, workshops og gå-hjem-møder

  • Eksekvering af bruger- og adfærdsundersøgelser

  • Udarbejdelse af cases og anden faglig formidling

  • Projektudvikling inden for både den sociale og miljømæssige bæredygtighedsdagsorden under hensyntagen til dine faglige interesser


Det er vigtigt for os, at du er klar til at tage fat og tilegne dig ny viden og nye kompetencer, samt at du kan fokusere på det væsentlige og levere resultater af en høj faglig kvalitet. Du skal beherske et godt skriftligt dansk og engelsk.


Vi forventer, at du – udover at have et godt humør – er dynamisk og kan arbejde selvstændigt. Det er bestemt en fordel at have både viden om og interesse for bæredygtighedsdagsordenen, og vi forventer, at du kan gøre brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Hvis du har spændende ny viden og indsigter med dig, glæder vi os også til at lære fra dig.

Praktikstillingen er på fuld tid og med opstart efter sommerferien 2021.


Om os

PlanMiljø er et konsulenthus, der skaber bæredygtig udvikling – fra tanke til handling. Vi er 21 ansatte med miljøfaglige, antropologiske og samfundsvidenskabelige fagkompetencer. Her er en uformel omgangstone og kort vej fra ide til handling. Vores kundekreds spænder vidt og inkluderer innovative virksomheder, danske kommuner, Miljøstyrelsen, Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen.

Send ansøgning og CV til mw@planmiljoe.dk senest d. 9. april 2021. Ønskes yderligere information, kontakt Mads Werge på 61660664.


Vi ser frem til at høre fra dig.


Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn


Kort om PlanMiljø

PlanMiljø er et konsulentfirma, der yder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder bistand inden for bæredygtighed. PlanMiljøs mission er på højt fagligt og etisk niveau at levere innovativ og situationstilpasset rådgivning, som bidrager til mere bæredygtighed hos klienter og samarbejdspartnere.

Kontakt

PlanMiljø ApS

Ellevej 5, Østrup 3670 Veksø
planmiljoe@planmiljoe.dk
Tlf: +45 46 76 24 00

CVR: 30 71 61 67

Privatlivspolitik    |    ©2020 PlanMiljø

  • LinkedIn