Søg

Ny milepæl for PlanMiljø

Dette årets første opslag udtrykker en ny milepæl for PlanMiljø.

Vi har nemlig udvidet ledergruppen med en markant profil, idet Kia Rose Egebæk er indtrådt som partner.


Kia har – om nogen – et indgående kendskab til PlanMiljøs kerneopgave og til hver en krog af virksomheden. Hun kom til for mange år siden som PlanMiljøs første praktikant. Siden da har hun arbejdet sig op gennem lagene i virksomheden og har opnået en helt særlig forståelse for vores struktur og indre dynamikker samt de stadig flere bæredygtighedstemaer, vi arbejder med. Kia er derfor et perfekt match, når det kommer til at manøvrere PlanMiljø i den rivende udvikling, vi befinder os i. Samtidig vil hun bidrage stærkt til at videreudvikle og drage nytte af virksomhedens unikke historik og kultur. Kia indgår i ledelsen af vores CØ- og SDG-team og vil arbejde på at udvikle endnu flere spændende projekter om cirkulær økonomi og bæredygtighedsstrategier. I ledelsesgruppen vil hun især have fokus på de systemer, som hjælper medarbejdere og ledelse til at drive en meningsfuld og effektiv virksomhed.


Vi er glade for, at Kia har takket ja til de nye og spændende udfordringer her i PlanMiljø.


Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn