MUDP-støtte til New Loop

Tillykke til New Loop (og os selv) med MUDP-støtten!

Vi skal over de næste to år hjælpe New Loop med at gennemføre et projekt, der har til formål at forlænge levetiden på takeaway-emballage gennem indsamling og genbrug. Dette skal forebygge miljøproblematikken med et hastigt stigende forbrug af engangsemballage samt imødekomme de kommende EU-regler, hvor der i 2025 indføres et udvidet producentansvar på emballage.


Projektet sigter derfor mod at teste og udvikle en teknologisk enhed til forebyggelse af mug i et cirkulært pantsystem for takeaway emballage, så emballagen kan bruges igen og igen.

Vi ser frem til (forhåbentligt) at bidrage til at revolutionere det danske takeaway-marked i selskab med de øvrige projektpartnere fra Dansk Mobilopvask,Teknologisk Institut og HouseTest


Det er i øvrigt tredje år i træk, at vi har hjulpet en dansk virksomhed med at indhente støtte via Miljøstyrelsens MUDP-pulje. Skal vi også hjælpe din virksomhed med ansøgningsprocessen, kan du tage kontakt til Steffen Trzepaczst@planmiljoe.dk eller tlf. 51512326


Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn