Længere levetid trumfer genanvendelse i offentlige indkøb af tekstiler

Partnerskab for Cirkulære Kommuner (under Gate 21) har lige udgivet ”Roadmap for cirkulære Indkøb af tekstiler”. Konklusionen er klar, de initiativer der fokuserer på genanvendelse af udtjente tekstiler, medfører en meget begrænset CO2-besparelser, mens selv en moderat forlængelse i levetiden har en langt større effekt.


Der er mange muligheder for at forlænge levetiden gennem produktdesign og ændringer i håndtering og vedligeholdelse af tekstiler. PlanMiljø og Greg Peters fra Chalmers University of Technology har sammen identificeret de mest effektive initiativer til at indfri Københavns Kommune og Region Hovedstadens målsætningen om 50% reduktion af CO2. Ud over levetidsforlængelse er der store reduktionspotentialer ved at skifte fra decentral vask i institutioner til centralvask, samt ved at anvende grøn energi på de centrale vaskerier og i produktionen. Samlet peger vores analyser på tiltag der kan reducerer klimaaftrykket fra de indkøbte tekstiler med 66%.


Roadmap og vores analyse linker vi til i kommentarfeltet, og hvis du vil vide mere er du velkommen til at tage fat i Seniorkonsulent David Watson.


Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn