Klimapolitik er ikke kønsneutral!

Et relativt ubelyst tema i klimaindsatsen er, om klimapolitik er kønsneutral. Sektorerne med de største klimaaftryk (energi, mobilitet, byggeri og fødevarer) har ikke blot kravet om grøn omstilling til fælles. De har også det til fælles, at de er mandsdominerede og i høj grad trækker på kompetencer fra STEM-fagene (science, engineering, technology og mathematics), hvor kvinder er underrepræsenterede. I tråd dermed:


- ligger de fleste job, klimapolitikken skaber, i STEM-professioner - og tilfalder dermed oftest mænd

- er klimatiltag ofte højteknologiske og dermed rammesat som et kulturelt maskulint domæne, mens sociale perspektiver og mere kvindedominerede fag får mindre opmærksomhed i afdækningen af løsninger

- allokeres finansiering og investeringer til teknologiske løsninger og dermed ofte til traditionelt mandsdominerede jobs.


Vi og Ana Gabriela Factor har på vegne af The Nordic Council of Ministers and The Nordic Council undersøgt, hvordan klimapolitik relaterer sig til køn i en nordisk kontekst. Udover ovenstående iagttagelser konkluderer vi, at de strukturelle samfundsforandringer, som klimakrisen kalder på, udgør en mulighed for at samtænke ligestilling og klimapolitik:


- Bæredygtighed og klimaansvarlighed kan tiltrække flere kvinder til STEM-uddannelser og -jobs

- Klimakrisen skal håndteres ved at mobilisere en bred vifte af kompetencer og fagligheder - også fra det sociale område og humanvidenskaberne, som i høj grad befolkes af kvinder

- Kvinder har i gennemsnit et lavere klimaaftryk (8,1 t/året) end mænd (10 t/året) ved ens indkomstniveau, hvilket kan henføres til kulturelt kønnede forbrugsmønstre. Klimakrisen kan udfordre de kulturelle og kønnede forbrugsnormer og dermed bidrage til en lavere klimapåvirkning.


For at indløse potentialet i at samtænke klimatiltag OG ligestillingsfremme må det systematisk vurderes, hvordan specifikke klimatiltag påvirker køn. Dette er blot en af vores anbefalinger, som du kan læse i den netop offentliggjorte rapport https://pub.norden.org/temanord2022-507/#. I rapporten kan du i øvrigt også blive klogere på, hvordan kvinder er repræsenteret i klimapolitik, og hvordan sektorspecifikke klimareducerende tiltag påvirker køn.


Er du interesseret i at samarbejde med os om projekter inden for krydsfeltet mellem køn og klima, hører vi gerne fra dig.


Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn