Søg

Gratismad.dk

Alt for meget mad spildes i detailhandlen, og alt for mange danskere lever med fødevareusikkerhed.


Derfor har vi i samarbejde med Stop Wasting Food movement (Stop Spild Af Mad) udarbejdet platformen Gratismad.dk, hvor supermarkeder kan finde organisationer i deres lokalområde, som kan sørge for, at butikkens overskudsfødevarer ikke ender som madspild, men i stedet uddeles til dem, der har behov. På samme måde kan alle danskere se, hvor i deres lokalområde der er mulighed for at afhente gratis overskudsmad.


Gratismad.dk er stadig i Beta-test, men problemerne med madspild i detailhandlen og fødevareusikkerhed er så væsentlige, at testen foregår, mens vi er i luften. Der er i skrivende stund allerede mere end 17.000 danskere, der har anvendt siden. Hvis du vil høre mere om gratismad eller et af vores andre projekter om madspild, så er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Mads Werge, mw@planmiljoe.dk.


Projektet er finansieret af Lemvigh-Müller Fonden


Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn