top of page

Adfærd

NORION hjælper med at fremme bæredygtig adfærd blandt borgere, brugere, kunder og medarbejdere.

 

Vi ved, at der ofte er forskel på, hvad mennesker siger, og hvad de reelt gør i praksis. Denne forståelse er vores udgangspunkt, når vi arbejder for at fremme bæredygtig adfærd. Vi kombinerer forskellige metoder for at skabe brugbar indsigt i menneskers holdninger og handlinger. Derigennem kan vi udvikle målrettede løsninger, der bidrager til bæredygtig omstilling i praksis.

Hvad kan vi? 

Med et stærkt hold af antropologer, etnologer og sociologer har vi en solid metodisk værktøjskasse, som vi udvikler og tilpasser den specifikke indsats. Vi faciliterer brugerinddragelse, afdækker holdninger og handlinger, evaluerer effekter, tester nye løsninger og oversætter indsigter til værktøjer.

 

NORION anvender også adfærdsdesign til at fremme bæredygtig adfærd. Vi ved, at når vi ændrer betydningsfulde elementer i en persons brugssituation, vil vedkommendes adfærd i situationen ligeledes ændre sig. Vores udgangspunkt er derfor, at vi nødvendigvis må teste nye løsninger i praksis for at se, om de virker efter hensigten, og at vi må tilpasse løsningen, indtil vi opnår den optimale bæredygtige adfærdsændring.

 

NORION adfærdsstudier kan munde ud i mange typer af leverancer; lige fra analyser, anbefalinger og evalueringer til kampagner, strategier og produkter.

People Walking

Hvad har vi lavet?

NORIONs specialister har gennemført en lang række projekter, der fremmer bæredygtig adfærd. Herunder har vi udvalgt 3 konkrete eksempler på tilgange og resultater:

 

  • Vi har undersøgt, hvad der skal til for at forebygge henkastet affald i naturen og byområder. I et projekt for Miljøstyrelsen kortlagde NORION affaldsmængder og -årsager samt rationaler bag det at henkaste affald. Kortlægningen indeholdt desuden en analyse af effektive kampagner og metoder samt et adfærdsstudie. Vores adfærdsstudie viste blandt andet, at borgere skelner mellem at ”smide affald” og ”efterlade genstande”. Mange synes ikke, det tæller som henkastet skrald, hvis man sætter tingen pænt på en bænk eller ved siden af en skraldespand. Resultatet af projektet var indsigt i, hvordan informationskampagner kan få størst mulig positiv og vedvarende effekt, samt viden om, hvordan der kan skabes adfærdsændringer på længere sigt.

 

  • Vi har undersøgt, hvordan virksomheden EAT GRIM kan skabe det mest optimale bestillingssystem for ”grimme” klasse II grøntsager, der tager højde for hele værdikædens behov i praksis. Undersøgelsen baserer sig på såvel interviews med primærproducenter og professionelle køkkener som observationer af køkkenernes anvendelse af klasse II grøntsager i praksis, samt kvantitative dataanalyser og testforløb. Projektet resulterer i en B2B bestillingsplatform for klasse II grønt.

 

  • Vi har undersøgt, hvordan unges bæredygtige adfærd kan fremmes i udsatte boligområder gennem fritidsjobtræning. I et projektsamarbejde med FRAK og Urbanplanen faciliterer NORION en omfattende inddragelsesproces, hvor unge udvikler nye typer af fritidsjob, der løfter verdensmålene. Vi tester de nye fritidsjobtyper i praksis og evaluerer, hvilken effekt viden om verdensmål har for de unges holdninger og adfærd ift. bæredygtighed. Projektet resulterer i ny indsigt på området samt i 3-5 afprøvede og økonomisk rentable modeller for bæredygtige fritidsjob, der skaleres til kommuner, udsatte boligområder og virksomheder.

"DIEH faciliterer vi sammen med NORION projektet ”Partnerskab om Bæredygtig Fiskeri”, hvor vi samler danske aktører fra fiskeribranchen med meget forskellige interesser for at indgå i konstruktiv dialog og skabe samarbejde om bæredygtighedsudfordringer på tværs. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med NORION; det er altid lærerigt, konstruktivt og sjovt. Sammen står vi stærkere i forhold til at skabe fremgang for bæredygtig forandring i denne sektor."


Janine Dortmundt, Project Manager, Dansk Initiativ for Etisk Handel

"Vi sætter enormt stor pris på vores samarbejde med NORION. Et både berigende og meningsfyldt samarbejde, som oprindeligt udspringer af projektet Grøn Cirkulær Omstilling.

Med en enorm faglighed og ekspertise indenfor bæredygtig omstilling, herunder en solid forretningsforståelse, formår NORION at tilsikre, at vores ambitioner om meningsfuld vækst omsættes til konkrete tiltag og initiativer i det daglige, til gavn for både miljøet og de mennesker, vi omgiver os med."


Thomas Trads Hansen, Direktør, Aluproff

"HORESTA med samarbejdspartnere kørte et madspildsprojekt, som NORION stod for. NORION gjorde et fantastisk stykke arbejde i forhold til ansøgning, gennemførelse af antropologiske studier i køkkener, udarbejdelse af målrettet kommunikationsmateriale og efterfølgende evaluering af projektet. Det gjorde det nemt for os at holde fokus på budskaber og indhold frem for en masse administrativt arbejde."


Mikal Holt Jensen, Miljøchef, HORESTA

"Vi havde i længere tid gået med en vision om at få vores rengøringsservice Svanemærket, og derfor kontaktede vi i 2018 NORION, som hjalp os gennem processen, stod for kontakten til Miljømærkning Danmark og fik sat vores miljøarbejde i system. De indsamlede dokumentationen til brug for svanemærkeansøgningen og hjalp os desuden med at optimere rengøringen på en række miljøparametre [...]. Vi følte os i trygge hænder og kan på det varmeste anbefale NORION til at facilitere en miljømærkningsproces."


Martin Lorck, Direktør, Relianz Facility Management

"NORION har været en vigtig sparringspartner for Stop Spild Af Mad både i faglige spørgsmål om madspildsdagsordenen, i projektledelse og fundraising, samt ikke mindst i udviklingen af foreningens bæredygtige forretningsmodeller, erhvervspartnerskaber og varigt samarbejde med fødevaresektoren."


Selina Juul, Stifter og Bestyrelsesformand af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

"Vi har nydt godt af vores strategiske samarbejde med NORION, der har været dygtige til at strukturere store projekter, så at de fremstår logiske og gennemførlige. Vi har altid opfattet medarbejderne i NORION som lydhøre og samarbejdsorienterede og de har altid reageret hurtigt hurtigt på muligheder og med en stor fleksibilitet. Vi har således kun ros til overs for NORION og deres medarbejdere!"


Peter Blach, projektchef i Ocean Plastic Forum og Maskinmestrenes Forening

Samarbejdspartnere og kunder

bottom of page